Halsnæs Kiropraktorerne

Behandling

Hos en kiropraktor kan bestå af flere elementer:

Information og rådgivning

Opfattes som en selvstændig del af et behandlingsforløb. Patientens egen viden om skaden og håndteringen af skaden i dagligdagen er meget vigtig for et godt behandlingsforløb.

Manuel behandling

Er en bred vifte af metoder, hvor kiropraktoren bruger sine hænder til at løsne/udspænde de stramme eller ”låste” led i ryg, arme eller ben.

Øvelser og genoptræning

Er patientens egen indsats for at genoptræne eller styrke den tabte funktion af det skadede område. Træningen foregår som hjemmetræning. Der udleveres div. øvelsesprogrammer.

Dette vil afhængigt af problemet omfatte både stabilitets-, styrke-, smidigheds- og/eller koordinationstræning

Forebyggelse

Er en vigtig del af et behandlingsforløb, idet det desværre er ret almindeligt at få tilbagevendende problemer, når man først har fået en skade.

Forebyggelse omfatter i særdeleshed træning. Vejledning i hensigtsmæssige arbejds- og hvilestillinger tilbydes.

Kiropraktisk manipulationsbehandling

Er et særkende for kiropraktorerne og er en metode, der specifikt og nænsomt retter på eller korrigerer funktionen i et led ofte ledsaget af en karakteristisk hørlig lyd (knæk). Behandlingen er som regel smertefri.

Bivirkning ved kiropraktik forekommer som regel kun som lokal ømhed af det involverede område og er der kun et døgns tid. De kan mildnes med almindelig smertestillende håndkøbsmedicin. Ofte kan en behandling ligeledes blive ledsaget af en kortvarig træthedsfornemmelse/følelse som er en naturlig reaktion.

Bløddelsbehandling

Kroppens bløde strukturer, såsom muskler, sener, ledbånd. Bløddelsbehandling er en vigtig del af et besøg hos kiropraktoren, der med en bred vifte af teknikker kan løse op for muskelspændinger, arvæv og lign.

Kontakt

Adresse

Kirkegade 7
3300 Frederiksværk
TLF: 47 72 45 40

Åbningstider

Mandag:

8.00 - 18.00

Tirsdag:

8.00 - 18.00

Onsdag:

8.30 - 16.00

Torsdag:

8.00 - 18.00

Fredag:

8.00 - 14.00

Gratis parkering foran klinikken